AdobeStock_99283480.jpeg
 
 
Tekst Susanne H. Knudsen. Foto: Stockphoto.com. Artikel i Familie Journal, juli 2015.
 

Ægteparret Kronborg skiftede spor midt i livet - vi vil gøre en forskel...

For 15 år siden købte lærerparret Kronborg et dengang konkursramt feriecenter. Det blev starten på en kamp for både familielivet og overlevelse i en barsk branche. Men i dag har de sammen med deres børn og svigerbørn skabt et sted, hvor der er plads til alle.

Panikalderen kan komme til udtryk på mange måder. Det vil 67-årige Inger Marie og 70-årige John Kronborg gerne skrive under på. For 15 år siden stod de nemlig ved en skillevej. Skulle de fortsætte deres trygge tilværelse på Midtfyn eller springe ud på dybt vand og købe et konkursramt feriecenter i Nordjylland.

- Vi var på det tidspunkt en mønsterfamilie og levede et mønsterliv. Vi havde mødt hinanden til bal i forsamlingshuset og var blevet gift, havde begge gode jobs som skolelærere og var forældre til seks børn. Samtidig boede vi i et midtfynsk paradis med bedsteforældre tæt på, erindrer John smilende.

Men gennem årene havde ægteparret nysgerrigt fulgt med i, hvordan det gik for feriecentret, som lå tæt på deres sommerhus i Slettestrand i Nordjylland. Og nu øjnede Inger Marie en chance for at skabe et unikt sted, hvor mennesker med og uden handicap kunne mødes og holde ferie.

- Min stakkels mand, griner Inger Marie i dag.
- Ikke nok med, at han havde en meget initiativrig kone, nu skulle han også finde sig i, at hun ville have et feriecenter.

En kamp for familien
Parret kiggede derfor hinanden dybt i øjnene, og så tog de springet. Inger Marie og John blev sammen med fire nære venner og familiemedlemmer ejere af Feriecenter Slettestrand – uden at ane det fjerneste om branchen.

- Dengang vidste vi ikke, hvor barskt det ville blive. Bare det at overleve i denne branche er vanvittigt. Vi har gennem årene set dygtige og flittige kollegaer bukke under, men hvis ikke vi var blevet hærdede dengang, havde vi måske ikke glædet os lige så meget i dag, funderer John over en kop te i en pause i en ellers travl hverdag.

For overlevelse i feriecenterbranchen var ikke det eneste, familien kæmpede for de første år. Også familielivet krævede en ekstra indsats.  På det tidspunkt boede den yngste datter og søn fortsat hjemme, og de flyttede derfor med til Nordjylland. Men datteren faldt aldrig til i sin nye skole, så John og børnene rykkede i nogle år tilbage til Fyn, mens Inger Marie fordybede sig i det nye projekt.

Her er handicappede velkomne
Familien overvandt dog krisen, og i dag har fem af familiens seks børn og deres ægtefæller slået sig ned i Nordjylland. Og ikke nok med det. Af dem er det i øjeblikket kun en svigerdatter og -søn, der ikke arbejder på Feriecenter Slettestrand.

- Det er skønt, og vi elsker at arbejde sammen. Men vi har en klar rollefordeling, og det er nødvendigt. John er direktør og tager sig af økonomi og jura, mens jeg er driftsleder og samler alle trådene. Børnene er til gengæld eksperter inden for hvert deres område, som de derfor leder. I det daglige betyder det, at der er en fin blanding af tryghed og dynamik, understreger Inger Marie.

Og den kombination har vist sig at være vejen til succes. Det er nemlig lykkedes familien Kronborg at overleve i feriecenterbranchen. Samtidig har de skabt deres egen unikke niche med udgangspunkt i, at de vil gøre en forskel.

- Både John og jeg har begge været speciallærere for mennesker med handicap, og fascinationen for specialområdet har vi aldrig kunnet slippe. Vi ville derfor aldrig være hoppet over i denne branche, hvis ikke vi kunne bringe vores ekspertise ind. Vi blev godt nok fra starten advaret. Ingen ikke-handicappede vil holde ferie med handicappede, fik vi at vide. Men det har vi modbevist. Hele centret er handicapvenligt indrettet, og det er fantastisk at opleve, at fx en mand, der er blevet lam efter en hjerneblødning, stadig kan tage på ferie med sin familie. Vi ved, at vi ikke kan lette tilværelsen for mennesker med handicap, men vi kan sørge for, at det i hvert fald ikke bliver sværere for dem, når de tager på ferie, forklarer Inger Marie.

Pensionen må vente
Derudover har ægteparret Kronborg fra begyndelsen set det som deres pligt at tage et socialt ansvar. De har derfor startet deres eget bosted, Delfinen, i den ene af centrets fløje. Det betyder, at 10 udviklingshæmmede i det daglige arbejder side om side med de øvrige medarbejdere i køkkenet, i receptionen og som pedeller. Derudover spiller delfinerne, som de kaldes på feriecentret, også altid en vigtig rolle ved centrets musik- og sangarrangementer.

- Det er et magisk spil, der opstår, når mennesker med forskellige forudsætninger mødes. Den rummelighed, der er her, gør det ekstra spændende at gå på arbejde. For os handler succes om den høje grad af livskvalitet, som opstår, når vi arbejder sammen hver dag. Vi er et sted med en holdning, og vi føler, at vi på denne måde udlever vores holdninger. Delfinerne er efterhånden blevet en slags maskotter her på stedet, og heldigvis er vores gæster vilde med det, vi gør, og er meget tolerante, smiler Inger Marie.

Så selvom weekender og fire ugers sommerferie i dag kun er et svagt minde, vil ægteparret Kronborg ikke bytte. Men de ved, at de ikke kan fortsætte det høje tempo i mange år endnu. John har derfor valgt at gå delvist på pension, så han kan få mere tid til børnebørnene.  Inger Marie er dog endnu ikke klar til at overlade tøjlerne til næste generation.

- Det kan godt være, at det var en panikagtig ting, da vi købte feriecentret. Men det her er en branche med skønne medarbejdere og fantastiske gæster, som man bliver høj af at være i, fastslår hun.