Drømme koster

Drømme koster

For otte år siden arbejdede jeg som freelancejournalist, og selv om jeg elskede mit arbejde, var jeg ved at blive træt. Træt af for korte deadlines. Træt af konstant lavere honorarer. Træt af overfladiske opgaver. Så da en af mine redaktører foreslog, at jeg udfoldede en artikel i en bog, tyggede jeg lidt på ideen, og så begyndte jeg at banke på forlagenes døre. Heldigvis delte Gads Forlag min entusiasme for at fortælle historien om wienerbørnene. På det tidspunkt havde jeg fået et fast job 20 timer om ugen, og så sad jeg de øvrige dage mellem stakke af noter fra arkivet og interviewudskrifter og skrev. Og jeg elskede det!

Siden må jeg indrømme, at det har været svært. I dag arbejder jeg 30 timer om ugen, og der er ikke længere megen tid til at skrive. Jeg har prøvet at tage på retreats og skrive intensivt i en uge ad gangen, men det virker ikke for mig. Jeg har erkendt, at jeg bliver nødt til at skrive hver dag, hvis jeg skal holde en historie levende i min bevidsthed. Inspireret af Ole Ditlev Andersen, som jeg interviewede sidste år til en artikel om Slow Living (www.20skridt.dk), står jeg nu tidligt op hver dag og skriver mellem 30 og 60 minutter, inden jeg skal på arbejde.

Så det koster på søvnen. Men det koster også på økonomien. Hver gang, min arbejdsgiver foreslår, at jeg går op i tid (og dermed i løn), takker jeg venligt, men bestemt nej tak. Jeg vil nemlig ikke undvære den glæde, jeg oplever, ved at nørkle med mine egne projekter. Men hvis du overvejer at gøre dine drømme til virkelighed – uanset om det handler om at skrive en bog, renovere et hus eller tage en ny uddannelse, så vær forberedt på, at det koster. Jeg betaler gerne den pris, men vil du også gøre det?

Månedens læsetip

Månedens læsetip

Månedens læsetip

Månedens læsetip