Læsetip

Læsetip

Jeg har lige set en trailer for DR’s nye søndagsserie, Liberty, som bygger på Jacob Ejersbos Afrika-triologi. Jeg kan næsten ikke vente…tre af mine yndlingsbøger omsat til tv i den bedste sendetid!

Har du ikke allerede læst dem, så vil jeg på det varmeste anbefale dig, at du sætter god tid af i kalenderen og lægger dig godt til rette på sofaen med Ejersbos barske, fascinerende og tankevækkende historier om en række unge europæiske og afrikanske skæbner og emner som rodløshed, identitetsproblemer, misbrug, uhørt brutalitet og ren og skær overlevelse.

Personligt har jeg endnu til gode at sætte fod i Afrika, men mens jeg sank ned i Ejersbos univers, kunne jeg bogstaveligt talt mærke støvet i mine næsebor, fornemme den tørre varme og høre diskorytmerne, der strømmer ud af højttalerne på det lille, lokale diskotek. Ejersbo har uden tvivl en helt særlig evne til at bringe os som læsere helt tæt på den virkelighed, trilogiens forskelige hoved- og bipersoner oplever.

Desværre synes jeg aldrig, at bøgerne har fået helt den opmærksomhed, de fortjener, men det ændrer sig forhåbentligt, når de nu omsættes til tv. Mit råd er dog, at du ikke nøjes med tv-serien; Ejersbo er en fantastisk fortæller, så lad være med at snyde dig selv for denne læseoplevelse!

Drømme koster

Drømme koster

Man har vel et standpunkt…?

Man har vel et standpunkt…?