Man har vel et standpunkt…?

Man har vel et standpunkt…?

Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt, sagde tidligere statsminister Jens Otto Kragh. Og det må jeg give ham ret i. Indtil for to år siden hadede jeg at løbe. Ja, jeg skrev endda en klumme om, hvor hårdt og ubehageligt det var, og jeg svor, at jeg aldrig ville komme til at løbe. Ikke engang efter bussen.

Men så blev jeg syg, og tonen fik en anden lyd. Flere forskningsprojekter tydede nemlig på, at løb kunne gøre en positiv forskel. Endnu engang snørede jeg altså løbeskoene, og bevæbnet med en app begyndte jeg min tur fra sofaen til fem kilometer.

Behøver jeg at sige, at det var en kæmpe sejr, da jeg endelig nåede målet? Jeg løb endda en sejrsrunde med armene over hovedet i den lokale park. Folk må ha’ troet, at jeg var idiot. Men pyt med det, på det tidspunkt var jeg en del af holdet. En af de inkarnerede løbere, som hverken skyr regn eller sne, men flere gange om ugen troligt sætter det ene ben foran det andet.

Undervejs opdagede jeg nemlig, at løb ikke bare forbedrede min kondition. Efter lange dage foran computeren har min krop simpelthen brug for at blive rettet ud. Samtidig har jeg opdaget fordelene ved at tømme hovedet og kun lytte til musikken i ørerne. Det viser sig nogle gange, at sætninger, der er svære at skrive, eller afsnit, der mangler mening, har en tendens til at løse sig selv, når hjernen får lidt tiltrængt luft. Andre gange giver turen bare energi til at gøre et nyt forsøg.

Så ses vi derude?

 
Læsetip

Læsetip

Benzin på motoren

Benzin på motoren